Projekt 2

– Installationskoncept for Word Festival

Til projekt 2 skulle vi lave et installationskoncept til Word Festivallen. På kick-off dagen, blev vi introduceret til 4 forskellige cases, og min gruppe valgte og fik Case 1: Ruteplanner.

I dette projekt skulle vi starte ud med at brainstorme 3 forskellige koncepter, som skulle pitches et par dage efter kickoff. En idé vi havde var at lave et form for puslespil, som blev til et kort, men vi blev enige om at ideen nok ikke var så god i praksis. Derefter byggede vi på en ide om et fysisk kort, som var meget inspireret af et temapark kort, ligesom Bonbonland fx.

 Vores andet koncept var at lave nogle fysiske vejvisnings markere, lidt ligesom skilte. Men vores skulle passe med temaet ”word festival”, så i stedet for skilte, havde vi tænkt at lave blæk krukker med fjerpen. Fjeren ville være i størrelse med sådan en banner man typisk ser ude foran en sportsforretning, og på krukken ville der så være en form for vejvisning.

Vi havde en del problemer med at finde frem til endnu en løsning da de skulle være meget forskellige, og hver koncept man ligesom kom med, blev ved med at være for ens med de to allerede tænkte koncepter. Til sidst endte vi med at udtænke en guide-video, som skulle være en video man fik tilsendt sammen med sin billet, som hurtigt forklarede hvordan man kunne finde rundt på festivallen. Word Festival havde allerede inddelt de forskellige venues i zoner, så videoen ville fx forklare dette.

Pitchfeedback

Vi fik at vide til pitchfeedback at vi skulle fokusere mere på også at lave en form for digital løsning, vi havde lidt misforstået projekt beskrivelsen, da vi troede at de helst ikke ville have nogen form for digital løsning. Anni kunne godt lide vores tegninger der var en del af vores først koncept, og synes helt sikkert at vores kreative tegne evner skulle bruges.

Den endelige løsning vi gik med var en blanding af koncept 1 og 2, men hvor vi også digitalisere kortet. Så vi ender med et koncept der hedder; Et temapark kort, som også eksistere digitalt på en app, sammenlagt med disse fysiske vejvisnings ”fjerkrukker” som også bliver markeret på kortet.

Så skulle vi jo bare igang. En stor problematik som vi havde igennem hele dette projekt forløb var at det var meget svært at sætte alle igang med at lave noget produktivt. For eksempel her i starten skulle vi havde bygningerne tegnet til kortet, og få tegnet kortet, og derefter skulle disse assets bruges mange forskellige steder. Da jeg ikke var en af dem i gruppen der kunne tegne, havde jeg lidt svært ved at finde ud af hvad jeg skulle lave imens nogle af de andre tegnede.

At få tegnet alle disse assets tog meget længere tid end hvad jeg havde regnet med, og vi endte med at være virkelig tidspresset. Jeg prøvede mit bedste på at forberede alle de opgaver vi havde foran os, når de endelige tegninger var blevet færdiggjort. I dette projekt skulle vi nemlig både lave klientrapport, en video, en A3 plakat og en flyer. Jeg vidste på forhånd at jeg skulle lave videoen, så i ventetiden lavede jeg et lofi storyboard og et videoscript. Jeg skrev også et hurtigt testscript til vores brugertest.

Da kortet var fuldendt begyndte jeg på videoen. Jeg vidste at jeg ville have et tidspres, så jeg tog nok nogle beslutninger i processen som ikke var optimale. Eksempelvis smed jeg mange af assetsne ind individuelt hver gang jeg skulle bruge dem, i stedet for at smide hele photoshop filen ind i after effects. Jeg tænkte at det ville tage for lang tid at rode rundt i alle de forskellige lag, men det bed mig nok lidt i røven midtvejs. Jeg havde tanken at det store kort skulle zoomes ind, og jeg havde med vilje lavet det billede meget stor resolution så når man zoomer ind ville det ikke miste kvalitet. Men fordi jeg pre compede det inde i after effects filen, så ødelagde det lidt kvaliteten. Det kunne jeg jo have sagt mig selv da jeg begyndte men havde ikke tænkt så langt. Jeg endte med at skulle fixe det, og det tog ikke så lang tid, men det havde helt sikkert været smartere at tage den løsning som på papireret virkede langsommere, da det havde sparet mig for denne fejl.

I den tid hvor jeg ventede på at assetsne blev klar, var jeg også tyvstartet lidt på klientrapporten. Da jeg ikke havde arbejdet særlig meget med inDesign før dette projekt, var det ment at jeg ville sende denne starter fil videre til Justine, men jeg endte faktisk med at sidde i programmet og lave klientrapporten. Var ret så overrasket over hvor nemt jeg synes at inDesign var at bruge, da jeg følte vi havde mange problemer i projekt 1.

Vores klientrapport

Vi fik printet vores flyers og kort ved Vester Kopi, og printede vores A3 plakat i FabLab. Justine fra min gruppe lavede en miniature version af vores blækkrukke/fjer vejviser. Så skulle vi udstille vores koncepter. Det virkede til at klienten var meget positiv over vores konceptløsninger, og at han tog noget med derfra han kunne bruge til noget. Han nævnte specifikt at vores vejviserløsning var noget han allerede havde arbejdet på, og han ærgede sig over at han ikke havde tænkt på at farveinddele dem, ligesom vi havde gjort med de forskellige zoner.  

Feedback

Vi fik ret meget positiv feedback på vores klientrapport, der var nogle småting der manglede og et par få ændringer, men udover det en meget solid opgave. Dette overraskede mig lidt, da jeg følte vi havde rushet igennem det meste af dette projekt, da vi permanent var tidspresset.

Refleksion

Dette projekt var helt sikkert det mest stressende projekt so far. Jeg tror det var fordi vi vidste at vi skulle have lavet en helt masse, men der var mange ting man ikke kunne begynde på fordi man manglede assets som skulle laves. Vi havde også en del sygdom i vores gruppe, som gjorde det endnu sværere at nå de deadlines der var. Dette projekt lærte mig dog også at jeg sagtens kan arbejde under pres.

I starten var det svært at idegenere 3 forskellige lofi prototyper, da de skulle være meget forskellige fra hinanden. Men da vi havde fået input fra vores klient blev det lidt nemmere at forstå hvad det var han faktisk ville have fra os.

Efter midvejspitch skulle vi så finde ud af hvad vores endelige koncept skulle være, og vi havde allerede en meget god idé hvordan vi ville gå fremad. Vi havde 2 fra gruppen der kunne tegne, og vi havde fået at vide til midtvejspitchen at det skulle vi helt sikkert gå videre med. Uheldigvis for mig, kan jeg ikke tegne, og derfor var lidt i en situation hvor jeg fandt det svært at finde ud af hvad jeg skulle tage mig til. Jeg tror den del af processen var helt sikkert det mest stressende, da jeg godt vidste at der var mange ting der skulle gøres, men det meste var lidt afhængig af tegningerne.

Jeg prøvede mit bedste på at forberede alle opgaverne, selvom jeg ikke havde assetsne endnu, og det var helt sikkert den rigtige løsning. Men på denne fremgangsmåde er der også meget arbejde der går spildt, når man er usikker på hvordan det lige kommer til at se ud.

Dette projekt var også med en hel ny gruppe af folk jeg ikke havde arbejdet sammen med før, og jeg fik et godt indblik i, hvilken gruppedynamik jeg preferere. Fremadrettet vil jeg helt sikkert putte mere vægt på gruppekontrakten, når vi skal til at lave flere gruppeprojekter, da jeg ligger stor vægt på at kunne komme i kontakt med mine gruppemedlemmer. Dette var noget jeg synes denne gruppe måske ikke var så gode til, i forhold til min gruppe i Projekt 1.

Jeg synes faktisk vi endte med at meget godt koncept til sidst, og det virkede også til at Anni synes vores produkt var blevet godt. Jeg havde nok ønsket mere tid til dette projekt, men sådan er det jo nogle gange. Hvis vi havde haft mere tid, ville der også have været tid til at jeg kunne lære fra mig ved fx videoredigeringsprocessen, men grundet tidspresset endte jeg med at lave den selv.