Projekt 4

Kick off

Den 3. marts var der kickoff til Projekt 4. Der var en quiz omkring emnet, som var friviliighed i velgørenhedsorganisationer. Der var også en gennemgang af de forskellige krav til projektet, samt nogle eksempler af tidligere elevers løsninger.

I min gruppe valgte vi at arbejde med mellemfolkelig samvirke som vores organisation. Vi fik lavet gruppekontrakt, og forberedte forskellige ting til SCRUM. Allerede fra dag 1 af vidste jeg at dette projekt ville være et hårdt et af slagsen, grundet den tilfældigt valgte gruppe. Jeg var havnet i en gruppe som ikke passede overens med mit ambitionsniveau, og dette kunne godt ses i vores gruppekontrakt. Jeg valgte at være projektleder, fordi jeg gerne ville prøve det.

SCRUM

Vi havde rigtig meget fokus på at få SCRUM til at fungere, da det virkede til at vores undervisere synes det var meget vigtigt at kunne bruge til eksamensprojektet. Vi afholdte daglige scrum møder igennem hele projektet, og brugte/opdaterede vores SCRUM board løbene. Vi brugte GitHub til at lave vores SCRUM board.

Sprint 1 (Den første uge)

Vi startede opgaven ud på at finde noget brugerdata. Vi delte gruppen op i to, 2 personer som går rundt og laver brugertests omkring; Mellemfolkelig Samvirke’s hjemmeside (ms.dk) og social medie indhold, med fokus på vores målgruppe (20-25 årige) og fokus på frivillighed. De andre 2 i gruppen begyndte på at lave interessentanalyse og risikoanalyse.

Brugertestene som vi brugte var interview og think-aloud. Vi brugte dataen til at idegenere en løsning til vores problem. Vi skulle lave en online digital løsning på at få flere frivillig til MS, og også forbedre deres SoMe indhold. Vi endte op med at lave forbedringer til deres hjemmeside, både UI og UX, og SoMe indhold lavede vi en shortform video (tiktok), en meme, og et eksempel på en billed post (instagram).

Vi startede ud med at lave en lo-fi wireframe til hjemmeside forbedringen, og derefter brugertestede vi de forskellige iterationer af wireframes vi var kommet frem til, for at finde den rette.  

Sprint 2 (Den anden uge)

Denne uge begyndte vi på vores mock-up og designsystem, lidt i tandem. Det var fordi det virkede meget svært at lave et design system uden også at kunne visualisere de forskellige componenter på siden. Vores github repository blev også gjort helt klar med github desktop, så alle kunne begynde at kode når tiden var inde til det. Igen delte vi også opgaverne ind, så 2 af os lavede mock-ups/design system, og de 2 andre begynde på vores indholdsstrategi til SoMe.

I slutningen af ugen skulle vi lave en midtvejspitch, hvor vi skulle fremvise hvor langt vi var nået i processen. Det virkede ikke til at vi var bagud, og det overraskede mig lidt, da jeg synes vores arbejdsproces gik ret så langsomt.

Sprint 3 (Den tredje uge)

Denne uge fik vi testet mock-uppet noget mere, og så skulle kodningen begynde. Jeg stod for at lave en billede karosel. I slutningen af ugen fik vi også optaget footage til vores SoMe tiktok video, og jeg redigerede videoen i weekenden.

Sprint 4 (Den sidste uge)

Denne uge stod på at validere kode, og lave de andre SoMe opslag. En fra gruppen havde over de 4 uger skudt optagelser til vores proces video, og den fik jeg redigeret. Og så fik vi lavet klientrapporten, jeg var den der brugte inDesign i gruppen.

Refleksion

I dette projekt var min læring ret begrænset, da gruppens indsats og samlet motivations niveau var meget lavt. Jeg følte at jeg var lidt påtvunget at “rushe” alle opgaverne, for at sikre at projektet blev færdiggjort. I starten af projektet følte jeg at jeg havde to muligheder. Enten at lave hele projektet selv og gå imod hele idéen med at denne uddannelse er gruppebaseret, eller at arbejde i gruppen og bare putte samme indsats ind i arbejdet som resten af gruppen. Jeg valgte at gøre det sidste, da jeg tænkte det nok var det smarteste. Dog var der flere gange i løbet af projektet hvor jeg lidt fortrød at jeg ikke bare havde lavet det hele selv, da jeg tit følte at gruppemiljøet gjorde mig langsommere. Vi prøvede at bruge SCRUM igennem hele forløbet, men det endte tit bare med at være mig som førte ordet, og der var ikke rigtig noget intiativ taget af de andre gruppemedlemmer, så igen føler jeg ikke rigtigt at jeg har lært hvordan det er at afholde rigtige scrum møder. Jeg synes det har været en lidt ærgelig oplevelse, da jeg ved at dette projekt er ment til at give en, en “headstart” på ens eksamensprojekt. Føler lidt når vi skal til at lave eksamensprojektet at jeg skal starte fra square one igen. Gad godt at have lært mere omkring design system og hvordan man laver sådan et, føler det vi endte med at aflevere ikke var særlig godt og nok ikke nær tæt på faktisk at være et rigtigt design system. Men var så tidspresset grunden den lave indsats. Jeg fik heller ikke rigtig noget ud af at prøve at være projektleder, da i stedet for at være projekt leder føltes det meget som om det blev til projekt diktator, da der ikke var nogle inputs at hente fra gruppen.