Intro Projekt

Stop Motion

Det første projekt vi fik givet på MMD uddannelsen var et stop motion projekt. Vi blev inddelt i grupper af 4. Tidligere på introugen skulle vi skrive 2 ting på nogle sticky notes. 1 ting man elsker og 1 ting man hader. De blev så samlet sammen i en kæmpe bunke og man trak så som gruppe en af hver, og dette var så hvad ens stop motion film skulle handle om. Vi trak ”håndbold” som elsker, og ”crashes” som hader.

Vi blev som gruppe meget hurtigt enige omkring en generel handling i filmen vi skulle lave. Det skulle være en som sidder og ser håndbold i TV’et, og så når der sker noget vildt spændende ville TV’et gå ud. Vi havde også en del ideer til hvordan denne reaktion kunne fremstå komisk.

Vi byggede en håndboldfan ud af modellervoks, og opsatte scenen med pap og lim. Da vi kun havde en skoledag til dette projekt vidste vi godt at vi skulle være ret hurtige til at tage beslutninger, og det gik faktisk rigtig godt i starten. Vi fik hurtigt sat scenen op og begyndte så at tage billeder i en app der hed ”Stop Motion”.

Jeg valgte at holde mig lidt tilbage da vi tog billeder, da en fra gruppen var uddannet fotograf, så det var nok smartest at lade hende tage styringen.

Da de første billeder var blevet taget, blev de sendt til mig, så jeg kunne hoppe ind i Premiere og begynde på post-produktionen. Selve klipningen af vores film var meget lige til, da vi allerede i brainstorming processen havde lavet et storyboard. Det eneste lidt tekniske jeg skulle få til at virke var at smide en håndbold video indover TV’et, så det lignede at TV’et afspillede videoen. Jeg vidste allerede hvordan jeg havde tænkt mig at få resultatet til at se godt ud. Jeg tog valget at i stedet for bare at lave en simpel mask og smide videoen bagved, så satte jeg først en color key ind, og derfra lagde en mask på keyen. Jeg tænkte at denne vej frem ville få det til at se en lille smule bedre ud, da man forhåbentlig ikke fik lige så hårde kanter på, som man ville få hvis man bare smed en firkantet mask ind.

Da alt dette var gjort, manglede vi bare lyden. En fra gruppen havde brugt CapCut før, og han sagde det nok ville være nemt at smide nogle lyde ind derfra, så han tog sig af det. Og så var vores film færdiggjort.

Det færdige produkt:


Refleksion: Grundet den meget korte deadline, var det meget tidspresset. Vi var rigtig gode til brainstormingen, og at blive enige om hvad vores idé skulle være. Store problemer ramte da vi skulle til at tage billederne, lyset blev ved med at ændre sig, og det tog bare længere tid end vi havde regnet med. Jeg var selv ikke meget med i beslutningstagningen, da jeg hurtigt blev sat på redigerings-”duty”, og vi endte med ikke at have tid til at skyde mange af de komiske elementer vi egentlig havde tænkt på skulle med. Dette gjorde at vores film blev meget flad og kedelig. Jeg tror næste gang burde jeg nok involvere mig selv mere i produktionen, vores fotograf skulle ret tidligt hjem, men jeg kunne sagtens have haft overtaget den del efterfølgende og fået færdiggjort alle de mente scener som skulle have været med, og så bare redigeret den hjemmefra.